Sådan udfærdiges grafikken til digital- og offsettrykte plastkort.
Her kan du finde en vejledning på hvordan du udarbejder grafikken til dine kort. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål.
Før du læser resten bedes du bemærke følgende:
Da vi ofte har brug for at ændre på farver eller placeringer for at opnå optimalt tryk har vi brug for:
AT DU MEDSENDER SKRIFTTYPER ELLER OUTLINER (konverterer til vector) TEKST!
Kortets format er 86 X 54 mm (blå tal), hvis der skal trykkes til kant skal layoutet have et overlæg på 2 mm på alle fire sider af kortet (røde tal).
Kortets layout skal være i størrelsesforholdet 1 : 1. Evt. skære- og pasmærker skal markeres uden for kortets mål med overlæg (90 X 58 mm). Runde hjørner på kortet markeres ikke.
Der leveres et færdigt layout for hver side af kortet, evt. placering af magnetstribe markeres på en separat side. Vær opmærksom på, at der ikke placeres grafiske elementer tættere end 1-2 mm på magnetstriben. Magnetstribens placering på kortet er standard: Fra nærmeste kortkant til kant af magnetstribe max. 5,6 mm. Fra nærmeste kortkant til den anden kant af magnetstriben min. 15,95 mm. Bredden af magnetstriben vil normalt være 12 mm. Ved bestilling angives om magnetstriben skal være foroven eller forneden på kortet, og om det skal være LoCo eller HiCo magnetstribe, HiCo er klart den mest anvendte
Farverne angives i CMYK (ikke Pantone!).
Alle anvendte fonte i layoutet skal “outlines”(konverteres til kurver), hvis de ikke medsendes.
Layoutet bedes leveres som PDF-fil. Fotos og grafik som jpg eller png.
Plastkortet bliver først trykt med for- og bagside på hver sin plade, herefter lamineret og til sidst udstanset i korrekt størrelse. På grund af det anvendte basismateriale og lamineringsfolie, kan der efter lamineringen opstå mindre farveafvigelser. Udstansningen foregår med værktøj, som arbejder med tolerance på op til 1-2 mm. Derfor er det vigtigt, at intet objekt eller tekst placeres tættere end 2 mm på kortkanten.
Bestilling af kort med forskellige navne og fotos på
Her har du 2 valgmuligheder: Sende en færdig PDF-fil eller levere data i et Excel-ark og sende billeder og grafik.
PDF:
Du kan sende en færdig PDF-fil indeholdende alle kort.
Da vores printere printer begge sider i en arbejdsgang skal filen bygges således op:
Forside1, bagside1, forside2, bagside2, forside3, bagside3…etc.
PDF’en kan leveres med eller uden skæremærker. Det er VIGTIGT at området uden for skæremærkerne/layout’et er SYMMETRISK, ellers forskubber Acrobat (og Acrobat Reader) layoutet.
Hvis det drejer sig om individualiserede ID-kort indeholdende et foto, opnås den bedste printkvalitet hvis foto leveres i RGB format. Hvis billederne leveres i CMYK, vil de ofte blive for rødlige på printet.
Markeringer af dataplacering, huller, rammer eller andet som ikke skal trykkes på rå-kortet skal ikke angives i trykfilen. Disse markeringer skal sendes i en separat fil.
Excel-fil:
Hvis du skal have lavet ID kort med forskellige data på skal du:
Levere alle data i Excel regnedark eller tilsvarende.
Én kolonne for hver type data, der skal på kortet.
Én kolonne med filnavn på foto f.eks. Hans Hansen.jpg eller 2345.jpg
Navnet på personen og navnet på personens foto skal stå i samme række!
Fotos skal have samme størrelsesforhold f.eks. 3×4 cm, 6×8 cm, 300×400 pixels etc.
Vi vil gerne tilrette data for dig hvis du ønsker det. Vi tager 685 kr/time.
Sådan sender du fotos til os
For at sende store billedfiler kan du f.eks. bruge en gratis tjeneste som https://www.wetransfer.com/
Hvis du ønsker at benytte e-mail kan du i en almindelig e-mail sende ca. 20 MB i hver mail.
Google Drive eller Dropbox kan også benyttes.
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.