Et af de mere nyttige nydanske ord er “compliance”. Det har sneget sig ind i det danske sprog som en pæn måde at sige, at man overholder gældende regler, krav og love.
En af disse er, at det nu er obligatorisk at anvende ID-kort på byggepladser med en anlægssum over 100 mio. kr.
RD Data tilbyder flere mulige løsninger til berørte virksomheder:
1: Print selv
2: Bestil færdige ID-kort
3: Eller en kombination, hvor I selv tilføjer variable data til digitaltrykte kort med jeres logo og design.
Print selv
Med egen plastkortprinter opnår I den højeste grad af fleksibilitet. I kan til enhver tid nemt tilføje nye medarbejdere eller erstatte kort, og I har selv 100% kontrol over alle sikkerhedskrav i processen.
Hos RD Data fører vi et udvalg af kortprintere, der kan tilpasses den enkelte kundes behov. I har mulighed for selv at kode chip- eller magnetkort, og printe med hologramfilm eller mikroskrift, alt afhængigt af hvilken model og hvilke udvidelser I vælger.
Tænk også på sikkerheden når der ikke printes! Flere af vore modeller fås med mekanisk lås. Der er ligeledes mulighed for flere digitale sikkerhedssystemer, f.eks. Kineclipse®, der fjerner alle data fra farvebåndet, så selv jeres affald er sikret mod misbrug.
Det kan også være en fordel at bruge “rewritable” kort, der kan slettes og genbruges. Kontakt os og hør om de mange muligheder. Vi finder altid den bedste løsning.
Bestil færdige ID-kort
RD Data leverer ID-kort, studiekort, parkeringskort, rejsekort, medlemskort og mange andre personlige identifikationskort til både offentlige institutioner samt store og små private virksomheder. Vi har specialiseret os i komplet service fra start til slut. Ud fra kundens ønsker, designer, printer og koder vi kortene. Vi sammensætter og printer følgebreve, kuverterer emnerne og færdiggør hele jobbet, til det er afhentet af Postnord.
Vort servicebureau består af de mest moderne maskiner, som spænder fra udstyr til små opgaver, og helt op til fuldprofessionelle behov, hvor vi i én arbejdsgang kan kode magnet-, chip- og smartcard med efterfølgende print i 4 farver eller monokrom, på både for- og bagsiden af kortet. Udstyret giver os mulighed for at påsætte fra 1 til 4 kort på følgebrevet, samt at ilægge fra 1 til 4 løse bilag, hvorefter emnet bliver falset og kuverteret.
Vi behandler alle personoplysninger sikkert og fortroligt i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataforordningen og databeskyttelsesloven. De oplysninger, vi modtager fra kunden, vil alene blive anvendt til det formål, de er indsamlet til, og vil blive slettet, når dette formål er opfyldt eller ikke længere relevant. Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.
Kombinationsløsning
Med denne løsning får I de flotteste og mest holdbare kort i 4-farvet digitaltryk. Med jeres egen kortprinter kan I derefter tiltrykke variable data som navn, foto etc.
Det betyder at I holder alle personoplysninger in-house, men alligevel har de mest professionelt udseende kort, og kan printe og udstede dem på få minutter, alt efter behov.
Kortene kan være med eller uden chip eller magnetstribe. Vi laver dem fra bunden, helt efter kundens ønske.
Husk tilbehøret!
Hvordan skal medarbejderne opbevare deres ID-kort? Løst i en lomme er sjældent den optimale løsning. RD Data tilbyder Danmarks største udvalg af kort-tilbehør, og vi hjælper gerne med at finde den optimale kombination til virksomhedens behov. Til byggepladser med adgangskontrol anbefaler vi en solid kortholder fastgjort i en yoyo, så kortet ikke hænger og dingler, men alligevel altid er ved hånden, og samtidig er beskyttet mod støv og ridser, og mod at blive tabt.
Men mulighederne er mange, så kontakt os og få en samtale om jeres behov. Der er altid et rigtigt menneske i telefonen.
Ved at vælge RD Data, får virksomheder en komplet, sikker og effektiv ID-kortløsning, der ikke kun overholder loven, men også styrker sikkerheden og professionaliteten på byggepladsen.
Ring til os nu, på 66 19 19 75
