Berøringsfri kort - Proximity

Nærhedskort eller Proxkort (Proximity card) er et chipkort som kan læses uden at det skal føres igennem en læseenhed som magnetkort skal. Proxkortet føres blot hen over kortlæseren i nogle centimeters afstand, herved udlæses det unikke nummer som er i chippen i kortet.

Chippen i proxkortet kører på en frekvens på 125 KHz, og er af ældre dato, men bruges stadig til en lang række formål som tidsregistrering, adgangskontrol med mere.

Proxkortet kaldes et passivt kort da det ikke er forsynet med nogen energikilde, men arbejder med resonant energioverførsel. Passive kort har tre komponenter indstøbt i selve proxkortet, en antenne der består af en spole af kobbertråd, en kondensator og et integreret kredsløb, IC, der indeholder kortets unikke id-nummer. Et proxkort har samme ydre mål som et almindeligt plastkort som vi kender i hverdagen fra talrige kreditkort, medlemskort, loyalitetskort m.m., som bruges i hverdagen.

Proxkortet og kortlæseren kommunikerer med hinanden via radiobølger som kører på frekvensen 125 KHz, med resonant energioverførsel.

Når kortet er placeret indenfor rækkevidden af kortlæseren danner antennespolen og kondensatoren et afstemt kredsløb. Denne energi ensrettes til jævnstrøm, der driver det integrerede kredsløb. Chippen i proxkortet sender id-nummeret til antennespolen, som sender den med radiofrekvenssignalet tilbage til læseren, som kontrollerer om id-nummeret i kortet er korrekt, og derefter udfører funktionen den er programmeret til. Den energi som driver chippen i proxkortet kommer fra kortlæseren, derfor skal proxkortet være tæt på kortlæseren, for at kunne fungere.

Du kan læse mere om Proximity kort her http://en.wikipedia.org/wiki/Proximity_card