Frisk fisk og priser der holder

 

Gilleleje på toppen af Nordsjælland er en af Danmarks mest populære fiskerbyer, og selv om der nu er flere turister end fiskere på havnen, er der stadig fisk på menuen

 adamsen2

Mange af de lækre fiskespecialiteter, både gæster og fastboende sætter tænderne i, kommer fra Adamsens Fisk, der ligger på havnen i Gilleleje. Her er det forpagter Mike Jørgensen, der byder på et sandt overflødighedshorn af "alt godt fra havet". Og for at hjælpe kunderne med at navigere rundt i alle de lækre tilbud, bruger han plastkort og en Edikio printer fra RD Data.

- Den store fordel ved plastkort er at de kan vaskes og tåle vand, fortæller han. - I en forretning som vores spiller hygiejne en stor rolle. Det er helt umuligt at bruge papskilte, der står og går i opløsning i køledisken. I øvrigt er det heller ikke alle, der laver lige pæne håndskrevne skilte, smiler han.

Mike Jørgensens forgænger som forpagter i Adamsens Fisk brugte også plastkort, og havde en ældre printer. Mike besluttede sig for at han ville have en ny, og så gik han i gang med at søge på nettet. Sådan fandt han RD Data, og en printer, der kunne dække hans behov til en overkommelig pris.

- Jeg er super tilfreds med maskinen. Den har gjort skiltning i butikken meget lettere, og både kort og farvebånd er fødevaregodkendte, så det ikke gør noget at prisskiltene kommer i direkte kontakt med varerne.

- Vi skulle lige bruge lidt tid på at finde ud af det program, der følger med, fortæller han. - Men nu laver vi et nyt skilt på få sekunder. Det er nemt at lave flotte skilte. Der kan komme små billeder på osv.

- Printeren er også drøj i brug. Jeg har haft den i 1 1/2 år, og har stadig ikke skiftet farvebånd, selv om jeg har købt nye kort flere gange.

adamsen1

Når Mike skal bruge kort, ringer han til RD Data. - De giver super god service, og jeg er jo i kundekartoteket, så det går bare nemt og hurtigt.

Selv om Mike Jørgensen godt ved at han kan få kort og farvebånd i alle regnbuens farver, har han aldrig været i tvivl om at prisskiltene skal være sorte med hvid skrift. Vores logo er jo sort og hvidt, så det passer pænt med farvetemaet mener han. - Det ser bare skidegodt ud!

adamsen3