Nu endnu hurtigere!

Super enkel betjening!

Ny serie af intelligente farvebånd!

Genbrug kort m. skrive/slette funktion!

Nu endnu flere udvidelsesmuligheder!

Sikkerheden i top!

3 års garanti!

Fri hotline!

 

Anden udgave af verdens bedst sælgende kortprinter har alle forgængerens gode kvaliteter - og selvfølgelig meget mere!

Det hele kommer i samme lille kompakte format, som du kender fra den første Primacy, men Primacy 2 har endnu mere under motorhjelmen: Printhastighed op til 1000 kort i timen (monokrom, 1 side) eller 170 kort ved 4-farvet og 2-sidet print (kun Primacy 2 Expert Duplex). Dertil mulighed for at printe helt uden farvebånd på de specielle rewritable (genskrivbare) kort. Kortets overflade indeholder et temperaturfølsomt pigment, som bliver synligt ved én temperatur og usynligt ved en anden. Primacy 2 er den eneste printer i sin klasse, der kan skrive og slette disse kort, der kan genbruges op til 500 gange.

Men hvad med alt ekstraudstyret? Ligesom sin forgænger, kan Primacy 2 udvides med magnetkoder, chipkoder samt koder til Mifarekort (berøringsfrie kort). Alle typer koder kan monteres på få minutter i printeren. Med disse udvidelser og muligheden for dobbelsidet print, er du ikke låst af én printerkonfiguration. Primacy 2 har flere udvidelsesmuligheder end nogen anden printer, bl.a. kan du montere en kortføder til 200 kort, en intern scanner, mekanisk lås, lamineringsmodul, Kensington® sikkerhedslås og Kineclipse®, der fjerner sensitive data fra farvebåndet.

Primacy 2 er designet til at være enkel og brugervenlig. Den medfølgende software er optimeret til både Windows PC, Mac, Linux og smartphone/tablet. Vælger du udgaven med LCD skærm, vil du desuden altid have hjælp lige ved hånden. Skærmen viser QR-koder, som du hurtigt kan scanne med din mobiltelefon, og komme direkte til den information, du har brug for.

Med Evolis High Trust® farvebånd med chip, genkender printeren automatisk farvebåndet, og indstilles derefter. Du skal ikke gøre andet end at lægge kassetten i, og trykke PRINT. Dine kort udskrives i høj kvalitet - op til 300x600 dpi i 4 farver og 300x1200 dpi i monokrom.

Primacy er egnet til virksomheder med mellemstor til stor egenproduktion af plastkort, høje kvalitetskrav og behov for den bedst mulige datasikkerhed. Med de mange forskellige udvidelsesmuligheder er Primacy 2 den mest fleksible kortprinter på markedet. Det er printeren, der er fremtidssikret, og kan vokse med din virksomhed.

Der er ikke gået på kompromis med kvaliteten. Derfor har du 3 års garanti, med mulighed for forlængelse af garantiperioden. Som altid hos RD Data, får du fri hotline i hele printerens levetid.

 

Se dem i webshoppen

Evolis Primacy 2 Expert Simplex

Evolis Primacy 2 Expert Simplex Wireless

Evolis Primacy 2 Expert Duplex

Evolis Primacy 2 Expert Duplex Wireless

Evolis High Trust® farvebånd

DIN GENVEJ TIL GLADE KUNDER

Du har hørt om deleøkonomi, men er du også forberedt på designøkonomiens tidsalder? Det er nemlig lige nu!

Designøkonomi er det foreløbige resultat af en udvikling, der har været i gang siden ungdomsoprøret i 1960'erne, og er blevet forstærket af internettets udbredelse. 2020'ernes forbruger har alverdens information og idéer lige ved hånden, og er vokset op i en kultur, der hylder det kreative og individuelle. Det betyder at forbrugeren i højere grad end tidligere ikke alene ønsker, men forventer, selv at kunne sætte sit individuelle præg på produktet.

Designøkonomi kan i høj grad ses som en modreaktion mod industriel masseproduktion af millionvis af ens produkter til millionvis af ens kunder. Vi vil ikke længere ses som en del af mængden. Vi vil ikke være ens. At vi så i høj grad er det alligevel, skal man ikke tale for meget om. Men det er heldigvis en fordel for virksomheden, der ikke behøver at opfinde den dybe tallerken forfra til hver kunde, men kan nøjes med at tilbyde nogle valgmuligheder, der får kunden til at føle, at han har haft medindflydelse på designet og har fået en unik tallerken, specielt fremstillet til ham. Hvad kan disse valgmuligheder så være? Nogle variationer i form og farve, og/eller en mulighed for at få navn eller billede på varen. Dette sidste er noget, der i stigende grad er populært hos forbrugerne. Det er ikke længere nok at vedlægge et pænt kort til gaven. Nej, budskabet skal helst stå direkte på produktet, for at giveren kan formidle til modtageren, at "her er noget, jeg har skabt, specielt til dig".

Den tyske sociolog Andreas Reckwitz skriver i sin bog, Kreativitetens opfindelse - Om den samfundsmæssige æstetiseringsproces (Hans Reitzels Forlag, København 2020):

"Hvad jeg vil betegne som nutidens "æstetiske kapitalisme", bygger i sin nuværende udformning på arbejdsmetoder, der har lagt fortidens rutineprægede arbejdsgange og deres standardiserede og objektive omgang med objekter og subjekter bag sig. Disse arbejdsgange er blevet erstattet med aktiviteter, hvor der frem for alt stilles krav om en uophørlig produktion af nyskabelser, især af tegn og symboler (tekster, billeder, kommunikation, fremgangsmåder, æstetiske genstande, kropsændringer), for et publikum, der hungrer efter originalitet og overraskelser."

Det er ikke et tilfælde at efterspørgslen på personlige, individualiserede produkter er stærkt stigende. Det har skabt fremgang for små håndværks- og husflidsvirksomheder, der f.eks. sælger deres skræddersyede produkter på internet-platforme som Etsy og facebook. Og enhver, der har råd til at investere i en graveringsmaskine, har kronede dage. Den ultimative kulmination på denne udvikling må tænkes at være et apparat som science fiction genrens "replikator", der lige på stedet skaber et færdigt produkt efter kundens ønske. Vi er godt på vej i form af 3D printeren, der allerede i vid udstrækning bruges til "husmandsproduktion" af en lang række af hverdagens genstande, efter behov.

Indtil da, hvad gør vi så, for at få vores massefremstillede produkter til at fremstå mere tiltalende for den individualistiske forbruger?

Indgravering er et oplagt forslag, men det begrænser sig til nogle få egnede materialer. Hvad nu vis man kunne printe - ligesom en god gammeldaws inkjet printer - men på næsten alt: Runde ting, kantede ting, store og små ting af plastik, vinyl, papir, pap, gummi, glas, metal, træ tekstil og meget mere? Og det kan man heldigvis!

Breva printeren er et stykke italiensk design, der virker som en ganske normal inkjet printer, af den type, vi bruger til papir. Men Breva kan mere end din kontorprinter. Med speciel blæk, der hæfter på næsten alle overflader, og en udformning, der tillader dig at printe på genstande som f.eks. cykelhjelme, briller, kuglepenne, tennisbolde, vinflasker osv., er der rige muligheder for at sætte det personlige præg på et væld af produkter. Og så er Breva til og med billig i drift og nem at bruge.

Til forskel fra en graveringsmaskine, der kun kan arbejde med bestemte typer af filer og fonte, kan Breva arbejde med de helt almindelige skrifttyper og grafik, du har liggende på din computer - nøjagtig som printeren til papir. Dog med den lille undtagelse, at Breva printer med én farve ad gangen. Du skal derfor bruge sort/hvide billeder, logos osv. På dette område ligner den graveringsmaskinen en lille smule. Men udvalget af materialer, former og størrelser, du kan printe på, er til gengæld langt større.

Er du f.eks. i firmagave-branchen, og har mange forskellige produkter, der skal forsynes med navn eller logo, er Breva den perfekte løsning til dig. Eller har du en webshop, og vil gerne tilbyde dine kunder navn, logo eller billede på varen, er Breva enkel at betjene og drøj i brug.

Trykkerier, som er på udkig efter nye arbejdsområder, nu hvor mere og mere af vores læsestof bliver digitalt, kan med fordel se på Breva. Det samme gælder skiltefirmaer - her er mulighed for et printareal op til 150 x 170 mm. til f.eks. navneskilte, dørskilte og meget andet.

Produktionsvirksomheder kan sætte deres logo og/eller vigtig information på dele og prototyper. Og der hvor Breva bliver rigtig sjov, er hos golf- eller tennisklubben, hvor medlemmer kan få deres eget eller klubbens navn på boldene.

Se Breva i webshoppen