Layoutanvisning

Sådan udfærdiges grafikken til digital- og offsettrykte plastkort.

Her kan du finde en vejledning på hvordan du udarbejder grafikken til dine kort. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål.

Før du læser resten bedes du bemærke følgende:

Da vi ofte har brug for at ændre på farver eller placeringer for at opnå optimalt tryk har vi brug for:

AT DU MEDSENDER SKRIFTTYPER ELLER OUTLINER TEKST

 Kortets format er 86 X 54 mm (blå tal), hvis der skal trykkes til kant skal layoutet have et overlæg på 2 mm på alle fire sider af kortet (røde tal),  

  • Kortets layout skal være i størrelsesforholdet 1 : 1, evt. skære- og pasmærker skal markeres uden for kortets mål med overlæg (90 X 58 mm). Runde hjørner på kortet markeres ikke.
  • Der leveres et færdigt layout for hver side af kortet, evt. placering af magnetstribe markeres på en separat side. Vær opmærksom på, at der ikke placeres grafiske elementer tættere end 1-2 mm på magnetstriben. Magnetstribens placering på kortet er en standar placering. Fra nærmeste kortkant til overkant af magnetstribe max. 5,6 mm. Fra nærmeste kortkant til underkant af magnetstriben min. 15,95 mm. Bredden af magnetstriben vil normalt være 12 mm. Ved bestilling angives om magnetstriben skal være foroven eller forneden på kortet, og om det skal være LoCo eller HiCo magnetstribe.
  • Farverne angives i CMYK (ikke Pantone).
  • Alle anvendte fonte i layoutet skal "outlines"(konverteres til kurver), hvis de ikke medsendes.
  • Følgende filtyper kan anvendes til layoutet: PDF, Adobe CS5 eller ældre typer, PNG m.fl.
kortdesign  
  • Plastkortet bliver først trykt med for- og bagside på hver sine plader, herefter lamineret og til sidst udstanses i korrekt størrelse. På grund af det anvendte basismateriale og lamineringsfolie, kan der efter lamineringen opstå farveafvigelser. Udstansningen foregår med værktøj, som arbejder med tolerance på op til 2 mm. Derfor er det vigtigt, at intet objekt eller tekst placeres tættere end 2 mm på kortkanten. 

Bestilling af kort med forskellige navne og fotos på.

Her har du 2 valgmuligheder: Sende en færdig pdf-fil eller levere data i et Excelark og sende billeder og grafik.

PDF:
Du kan sende en færdig Pdf-fil indeholdende alle kort.
Da vores printere printer begge sider i en arbejdsgang skal filen bygges således op:
Forside1,bagside,forside2,bagside,forside3,bagside...etc.
Pdf'en kan leveres med eller uden skæremærker MEN hvis den leveres med skæremærker SKAL områden uden for skæremærkerne være symetrisk, ellers forskubber Acrobat (og Acrobat Reader) layoutet.
Hvis det er ID-kort indeholdende et foto opnås den bedste printkvalitet hvis billederne leveres i RGB format.
Hvis billederne leveres i CMYK vil de ofte blive for rødlige på printet.
BEMÆRK: Dette gælder kun for termo- og retransfer print - ikke for digital- og offsettryk hvor det skal være CMYK for bedste kvalitet.

 

Excel-fil:

Hvis du skal have lavet studiekort eller adgangskort med forskellige data på skal du:

  • Levere alle data i Excel regnedark eller tilsvarende
  • Een kolonne for hver type data der skal på kortet.
  • En kolonne med navn på foto f.eks. Hans Hansen.jpg eller 2345.jpg
  • Fotos skal have samme størrelsesforhold f.eks. 3x4 cm, 6x8 cm, 300x400 pixels etc.
  • Vi vil gerne tilrette data for dig hvis du ønsker det. Vi tager 685 kr/time.

Sådan sender du fotos til os.
For at sende store billedfiler kan du f.eks. bruge en gratis tjeneste som  https://www.wetransfer.com/
Hvis du ønsker at benytte e-mail kan du i en almindelig e-mail sende ca. 20 MB i hver mail.
Google Drive eller Drop Box kan også benyttes.